Fynske elever sigtet for at hacke sig til lavere fravær
ODENSE: Ved Retten i Odense er 14 unge sigtet for at have fusket med fravær og risikerer nu en dom for hacking.
- De sigtede har simpelthen været inde i skolens system og registrere, at de har været i skole på dage, hvor de har været fraværende. De har brugt en lærers login, siger anklager Marianne Birck til Ritzau.
Det kriminelle forehavende har fundet sted på Tietgen Handelsgymnasium i Odense og har tilsyneladende været styret af to unge mænd, der mod betaling har slettet deres kammeraters fravær. Af retsmødebegæringen fra Fyns Politi fremgår det eksempelvis, at en elev har betalt 551 kr. for at få fjernet syv lektioners fravær. En anden slap tilsyneladende af med ikke færre end 30 fraværstimer mod en betaling på 460 kr. Andre elever fik slettet fravær helt uden at betale.
Der er tale om 11 mænd og tre kvinder. Kun de to påståede bagmænd er sigtet for hacking, mens en enkelt er sigtet for både forsøg på hacking og medvirken til hacking. De resterende ni er anklaget for medvirken til hacking.
Det er ikke første gang, at elever lader sig friste til at sminke deres fravær. I august sidste år blev en gruppe studerende fra Aalborg Handelsskole idømt mellem syv og 20 dages betinget fængsel for at have ændret i deres fraværsprocent på elevplan.dk ved hjælp af en lærers kodeord. I en anden sag fra 2012 brugte en 20-årig gymnasieelev en lærers kodeord til at ændre sin og 20 klassekammeraters karakter i dansk.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.